Om Nine
Nine er et højt specialiseret konsulenthus og med sine mere end 12års erfaring er blandt de bedste i Danmark til gennemførsel af agile it-udviklingsprojekter. Vi hjælper offentlige organisationer og private virksomheder med brug for stærke it-løsninger, som er enkle, vedligeholdelsesbare og af højeste kvalitet.
Vores konsulenter arbejder med løsninger centralt i den offentlige og private it-infrastruktur f.eks. virksomhedsregisteret (CVR), personregisteret (CPR), Digital Post og Skat – og for virksomheder i finanssektoren, med stor berøringsflade i befolkningen. Dit arbejde og dine ideer vil få indflydelse på mange menneskers hverdag.
Mere end 120 ambitiøse kvinder og mænd arbejder hver dag på at skabe stærke løsninger til kunderne, og implementere forretningsmæssige krav så enkelt som muligt. Det kræver stor teknisk indsigt og evnen til at sætte sig ind i konkrete domæne og forretningsmæssige behov. Kompetencer, der er absolut nødvendige, for at arbejde hos os. Som udgangspunkt arbejder vi fysisk ude hos vores kunder, og det er derfor vigtigt, at du er imødekommende og har en positiv tilgang til opgaverne. Almen nysgerrighed, ambitioner og et konstant mod på nye udfordringer skal dog ikke stå i vejen for fremtidige opgaver, der ikke passer ind i nogen af de ovenstående kategorier!
HVORDAN ARBEJDER VI
Hos Nine arbejder vi med udvikling, arkitektur, test- og kvalitetssikring samt forretningsanalyse og projektledelse. Vi programmerer i en del sprog; Java, Groovy, TypeScript, JavaScript, C#, Python, Ruby, Clojure for at nævne de mest udbredte. Vi laver desuden også projekter på .Net platformen. Udover vores stærke tekniske fundament har Nine store kompetencer indenfor projektledelse, ledelsesrådgivning, kravstyring og leverandørstyring. Vores leverancemodel er baseret på et agilt samarbejde med vores kunder f.eks. baseret på Scrum.
Nine søger
Hos Nine rekrutterer vi på potentiale og resultatbaseret erfaring. Vi søger altid nye dygtige kollegaer som gerne vil være en del af det stærke hold af softwareudviklere, forretningsanalytikere, testere og projektledere som gør, at Nine er et af de førende konsulenthuse indenfor digitalisering af offentlige og finansielle virksomheder. Vi leder efter talenter, der tør stå forrest og udfordre status quo. Du bringer nye ideer til bordet, samtidig med at du opbygger dyb indsigt i kundens forretning, og forståelse for deres udfordringer og behov.
Du vil som konsulent være med i alle faser af vores udviklingsprojekter, lige fra analyse og design over systemudvikling til test og drift, og der vil være stor afveksling i opgaverne:
Integrationsopgaver, backendudvikling, frontendudvikling, performance optimering, systemdesign, automatiseret test osv. Teknisk indsigt er essentielt, men det er nødvendigt at du også kan opbygge indgående forståelse for kundernes forretning.
Vi tror ikke på, at der findes et entydigt svar på teknologivalg, men at det bedste resultat opnås ved at vælge den teknologi, der er bedst til at løse en given opgave. Det samme gælder vores konsulenters værktøjssæt – hos Nine bestemmer du selv, om du foretrækker at arbejde på Mac OSX, Linux eller Windows, ligesom vi ikke lægger begrænsninger på de værktøjer, du ønsker at anvende.
Vil du arbejde hos os, er det er vigtigt, at du har en positiv udadvendt indstilling og kan arbejde individuelt såvel som i teams. Og så kan du selvfølgelig formulere dig flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.
Nine er en dynamisk organisation, hvor den anvendte teknologi forandrer sig løbende, og du vil være med til at præge denne udvikling. Der er derfor en forventning om, at du følger med i, hvad der sker inden for dit teknologiske fagområde.
Nine tilbyder et fagligt spændende miljø, med dygtige kolleger, hvor du som Javaspecialist vil føle dig hjemme. Vi tror meget på faglig udvikling gennem interessegrupper, teknologiske oplæg, sparring med vores egne folk såvel som tekniske profiler udefra. Vi tilskynder at vore udviklere og arkitekter bidrager aktivt i Open Source projekter, samt deltager på konferencer som F.eks. QCon, JavaONE, Gr8Conf, Devoxx, JBoss World o.l.
Stolte nørder, der ved meget, kan noget og har en mening
”Det bedste ved Nine som arbejdsplads er, at vi er rigtig mange dygtige mennesker – så med mindre du virkelig er skarp på et meget specifikt emne, er der altid nogen, der ved mere, som du kan lære af. Vi er nørder, og vi er stolte af det. Det er OK at vide noget, kunne noget og have en mening, og man skal være klar til at blive udfordret på det. Samtidig lever vi jo af at løse problemer for vores kunder - så det gælder også om at opføre sig voksent. Men vi kan også slappe af og fejre succeser sammen, når chancen byder sig, fx til fredagsbar, medarbejdermøder og på det årlige kick-off.” – Jesper Steen Møller, Principal Consultant.