privat

  • Else Alfelts Vej, København, Danmark

Hjælpetræner til en (næsten) 6 årig pige med autisme

 

Vi søger to hjælpetræner til vores pige med autisme (to - tre gange om ugen i tidsrummet fra 13.00(14.00) - 16.00(17.00) med opstart hurtigst muligt. 
Vi træner efter Early Start Denver Model (ESDM) som er et struktureret specialpædagogisk træningsprogram for små børn med autisme baseret på leg. ESDM arbejder med kerneområderne i autisme - gensidig kommunikation og social motivation hvor den voksne indgår i samspillet med barnet som legepartner, følger barnets interesse og sikrer derved barnets opmærksomhed og motivation til at lære. Træningen tilrettelægges i tæt samarbejde med forældrene og en erfaren ESDM - supervisor.

Du skal kunne træne med vores datter i vores hjem på Amager/Ørestad Syd (tæt på Vest Amager metro station) og der er tale om ca.6 - 8 timer om ugen med mulighed for flere timer senere i forløbet.

Vi tilbyder: 
Et spændende og meningsfuldt studiejob 
Supervision og oplæring i ESDM metoden 
Medbestemmelse i opgaver 
Fleksibilitet ang. timer/dage 
Bruttoløn på ca. 140 kr. i timen inkl. feriepenge

Din profil: 
Hvis du studerer f.eks. pædagogik, psykologi, ergo terapi eller lignende, kan det måske være en fordel for dig – men dette er absolut ikke et krav. Det vigtigste er at du er energisk, at du har et legende sind samt at du er motiveret for jobbet.  
Du er åben og du tør kaste dig ud i de lidt ”vilde” lege - du kan godt lide at hoppe, løbe og danse 
Du er kreativ og god til at finde på nye lege 
Du er tålmodig, positiv og giver ikke let op 
Du er god til at følge barnets spor 
Du kan arbejde selvstændigt og målrettet på basis af det træningsprogram, der udarbejdes ved supervision 
Du er stabil og har mulighed for at være træner for vores pige i en længere periode (1 år eller mere) 
Du må meget gerne have erfaring i arbejdet med børn med særlige behov - men det er ikke et krav, da det vigtigste er at du har den rette personlighed og indstilling til dette job 
Du har en ren straffe- og børneattest

Er du interesseret i stillingen så send din ansøgning med CV så hurtigt som muligt  da vi vil holde ansættelsessamtaler løbende. Ansøgningen skal sendes på mail: putevi@hotmail.com. For mere info, kontakt os venligst på pr. mail putevi@hotmail.com