Aarhus Kommune

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 345.332 indbyggere (2019), kun overgået af Københavns Kommune. Kommunen har siden Strukturreformen i den offentlige sektor i 2007 været en del af Region Midtjylland. Kommunen er en del af Byregion Østjylland.

Aarhus bliver ofte betegnet som Danmarks bedste studieby. Du kan hurtigt komme fra den ene ende af byen til den anden, og alligevel finder du alverdens muligheder i Aarhus. Det er din fordel som studerende – uanset om det gælder bolig, studiejob, byens parker, stranden, seværdigheder eller om at komme fra den ene fredagsbar til den anden. Du finder alt indenfor cykelafstand.