Student Analyst til udvikling af Agile Governance

  • Telenor
  • København, Danmark
  • 04 Maj, 2020
Studiejob Kontor & Administration

Job beskrivelse

Har du lyst til at sikre skarp styring på strategieksekvering? Synes du, det er spændende, hvordan mennesker og organisationer træffer beslutninger? Og leder du efter et relevant studiejob, hvor du får masser af ansvar og hands-on erfaring fra dag ét? Så er du måske den nye Student Analyst, vi søger til Telenor.

Du skal hjælpe os med at sikre effektiv Governance og værdifuld strategieksekvering
CMO Office er en support funktion i Telenors Erhvervsdivision, der understøtter strategisk eksekvering for forretningsområdet. Vi ejer porteføljestyringen for Erhvervsdivisionen, og skal dermed sikre at området når sine strategiske, finansielle og markedsmæssige målsætninger.

Vi har netop startet en proces om forenkling af vores Governance og er i den forbindelse i gang med at genbesøge de styringsværktøjer der hjælper med at sikre, at vi når i mål med eksekveringen af vores strategi. Vi tror på, at enkel og transparent Governance giver de forskellige teams det bedste grundlag og den største mulighed for at levere værdi til forretningen.

Det overblik vi leverer, giver mulighed for at præsentere topledelsen i Erhvervsdivisionen for afdelinger til omprioritering, hvis den strategiske eksekvering halter på nogle områder. Vi er også første forsvarslinje i forhold til at understøtte eksekveringen, fx hvor teams har brug for stærke interfaces til andre divisioner.

Vi leder lige nu efter en dygtig Student Analyst, som vil hjælpe os med at lykkes med vores opgaver. Når der er fuld transparens omkring de prioriterede opgaver, kan vi også give de enkelte teams langt større ansvar for selvstændigt at udforme løsninger. Derfor har vi brug for din hjælp til at:

  • Hjælpe til samt sikre, at vi har styr på allokering af shared services på tværs af divisionerne
  • Sikre at de enkelte teams melder deres udviklingsomkostninger ind, så vi løbende kan tracke vores CAPEX-forbrug ift. estimaterne
  • Fungere som ambassadør, sammen med resten af CMO Office teamet, for effektiv Governance, samt støtte de øvrige teams i at forstå værdien.

Du er struktureret og interesserer dig for organisationers arbejdsgange
Vi leder efter en person, der er intelligent, analytisk og struktureret. Samtidig skal du være tillidsskabende og nysgerrig, så du kan udfordre vores ideer og arbejdsgange. Som person er du en udpræget selvstarter, der gerne opsøger opgaver proaktivt og har en løsningsorienteret tilgang til dit arbejde.

For at blive vores nye Student Analyst regner vi med, at du er kandidatstuderende, fx inden for IT eller økonomi. Det vil være et plus hvis du, som en del af dit studie, har stiftet erfaring med Agile i bred forstand, LEAN eller Kanban, ligesom du generelt er passioneret omkring, hvordan virksomheder bedst organiserer sig om opgaveløsning.


Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi giver dig mulighed for at følge en stejl indlæringskurve, samt tilegne dig relevant indsigt og erfaring, som du kan anvende direkte efter endt studie. Du bliver en del af en alsidig og agil organisation, hvor vi udvikler os hele tiden og sætter baren såvel som ambitionerne højt. Vores samlede team kendetegnes af en social og uformel kultur, hvor vi ikke er bange for at fejre både små og store sejre.

I Telenor har vi nedskrevet fire værdier - Telenor Behaviours, som guider os igennem vores arbejdsliv, og som beskriver, hvordan vi agerer ikke blot overfor vores kunder, men også overfor vores kollegaer; Vi er respektfulde, Vi holder hvad vi lover, Vi er nysgerrige og tror på udvikling, og Vi tror på at forskellighed skaber bedre løsninger mest af alt, når vi gør det sammen.


Interesseret?
Spørgsmål til stillingen, arbejdsopgaverne eller om Telenor som arbejdsplads kan rettes til Marc Pihl Høegh-Henriksen på 60 50 60 67 eller mpih@telenor.dk. Vi glæder os til at modtage din ansøgning, dit CV og øvrige relevante dokumenter hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, og besætter stillingen så snart, at vi har fundet den rette kandidat.