Assistance til webshop og butik hos modevirksomhed

  • Leedsøe
  • Aarhus, Danmark
  • 16 Okt, 2020
Studiejob Handel & Service

Job beskrivelse

Søger du et fritidsjob de næste par måneder, og har du lyst til at give vores kunder en fantastisk oplevelse, når de handler på vores webshop?

Om os

Birkmond er et århusiansk taskemærke med fokus på design, kvalitet og brugeroplevelse. Det startede i 2016 som en webshop og i 2017 åbnede vi en butik i Latinerkvarteret i Århus. Birkmond har idag 6 medarbejdere. Birkmond designer stilrene kvalitetstasker til mænd og kvinder i kvalitetslæder. Vi arbejder ud fra et nytænkende koncept hvor vi ikke sælger gennem butikker eller forhandlere og derved skærer det dyre mellemled fra. På den måde, kan vi tilbyde et kvalitetsprodukt til en fair pris. 

Stillingen

Vi har ekstra travlt i juletiden og søger derfor en ny kollega til at hjælpe os fra  ca.16. november (evt før) til 15. januar. Din primære opgave bliver at finde og pakke varer til vores dejlige webshop-kunder og evt ekspedere i vores hyggelige butik. 

Arbejdsstedet er i det skønne Latinerkvarter i Graven 23 i Aarhus, hvor vi har både butik og lager. 

Vi søger en, der kan arbejde ca. kl. 8-11 hver dag mandag-fredag. 

Den rette kandidat 

Erfaring er ikke nødvendigt, da du vil blive oplært, men vi ser gerne at du er ordens- og kvalitetsbevidst, da det er vigtigt, at kunderne får den rigtige vare i pæn indpakning. Det en fordel, hvis du er glad for at følge op og afslutte, men stadig kan navigere i det kaos, der ofte er i små virksomheder. Du kommer til at opleve nye uvante arbejdsområder og løfte enkelte opgaver alene, så det er vigtigt du har gå-på-mod og er lidt selvstændig. 

Hos Birkmond får du indblik i mange arbejdsområder og bliver en vigtig spiller for vores visuelle identitet. Du bliver en del af et hyggeligt om ambitiøst team, med fokus på fællesskab og sparing.  

Yderlig information

Ansættelsessamtaler vil blive holdt løbende og stillingen vil blive lukket så snart den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse: 16. november, eventuelt før.

Arbejdssted: Graven 23, Aarhus

Har dette interesse er du velkommen til at kontakte ejer, Manja Leedsøe, på cr@birkmond.com

Vi glæder os til at tage imod dig.