BUTIKSASSISTENT TIL UNIVERSITETESBOGHANDEL LYNGBY

  • Polyteknisk Boghandel og Forlag A/S
  • Lyngby, Danmark
  • 25 Apr, 2021
Studiejob Handel & Service

Job beskrivelse

Til vores boghandel på DTU i Lyngby søger vi en butiksassistent der, uden at anstrenge sig, elsker kundedialogen og det gode salgsarbejde.

Din hovedopgave bliver salg af vores forskellige produkter - lige fra studiebøger til skriveartikler, papirvarer og DTU-merchandise. Som butiksassistent er du vores ansigt udadtil, derfor skal du have god energi og lyst til at arbejde med mennesker. Du skal rådgive kunderne om vores varer, og det bliver din fornemmeste opgave at sørge for en indbydende og behagelig atmosfære i butikken – hver eneste dag.

Som butiksassistent er du kvik til at lære nye ting, har en god hukommelse og er vant til at arbejde med it. Det vil være en afvekslende hverdag, hvor du, udover at servicere kunder, skal løse forskellige butiksrelaterede opgaver. Det vil være en fordel hvis du behersker engelsk i både skrift og tale.

Stillingen er på 30 timer ugentlig - arbejdstid kl. 10-16. Når vi kommer til semesterstart (august og januar) så vil arbejdstiden i nogle uger være på 37-40 timer.

Start er NU (eller så snart som muligt), og vi vil gerne have at du bliver hos os minimum 1 år.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Lise Scharff på poly@polyteknisk.dk eller tlf. 61794344.