MEGAFON søger kvik studerende til IT- og dataafdeling.

  • MEGAFON
  • Alhambravej 12, 1826 Frederiksberg, Danmark
  • 26 Apr, 2021
Studiejob IT & Teknik

Job beskrivelse

MEGAFON søger kvik studerende til IT- og dataafdeling.

Analysefirmaet MEGAFON, bl.a. kendt gennem sine undersøgelser for TV2 Nyhederne og Politiken, søger en kvik og ansvarsbevidst studerende til vores IT- og dataafdeling, hvor det grundige kvalitetsbevidste arbejde er i fokus.

Du kommer til at indgå i et dynamisk arbejdsmiljø med uformel stemning, hvor du har gode muligheder for at arbejde med selvstændige opgaver, under vejledning og supervision af erfarne kolleger.

MEGAFON har en bred vifte af kunder indenfor både den private og offentlige sektor. Vores undersøgelser omhandler bl.a. aktuelle emner inden for politik, samfund, reklamer, holdninger, forbrug og nye produkter.

Du kan læse mere om MEGAFON på vores hjemmeside www.megafon.dk

 

Stillingsbeskrivelse:

Dine arbejdsområder vil først og fremmest være:

  • Bearbejdning og kvalitetssikring af indsamlede data
  • Opsætning af tabelrapporter og udarbejdelse af grafer med resultater
  • Opsætning af surveys i MEGAFONs datasystem
  • Assistere med matematiske/statistiske beregninger
  • Alt efter kompetencer hjælpe med programmering til optimering af IT- og dataløsninger

I forbindelse med ovenstående arbejdsområder vil du blive introduceret til og løbende oplært i de forskellige dele af Askia, der er det primære analysesoftware/arbejdsredskab i dataafdelingen.

Faglig profil:

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse på en ingeniør-linje eller som datalog, cand.merc.dat, datamatiker e.lign. Du har en god talforståelse og er detaljeorienteret. Du skal endvidere have et godt kendskab til Microsoft Office, særligt databehandling i Excel.

Erfaring med PowerPoint og/eller webprogrammering er en fordel, men ingen betingelse.

Dine arbejdsopgaver foregår hovedsaligt på dansk. Du skal derfor være flydende i dansk.

Du forventer at afslutte din uddannelse om tidligst 1½ år.

Personlig profil:

Som person forventer vi, at du er grundig, selvstændig, fleksibel og ansvarsbevidst. Derudover er det en fordel, hvis du har let til smil og besidder en god portion humor.

 
MEGAFON tilbyder:

  • En afvekslende hverdag med selvstændige arbejdsopgaver
  • Et professionelt og dynamisk arbejdsklima blandt unge kompetente og engagerede kolleger
  • Glimrende muligheder for personlig udvikling
  • Fleksibel arbejdstider, ca. 10-15 timer om ugen i dagtimerne. Arbejdstider aftales nærmere, så de passer dig og din uddannelse.
  • God fast timeløn

 

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 5. maj 2021

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Vicedirektør Michael Ulff Larsen på tlf. 77 41 41 41

Ansøgning sendes til Vicedirektør Michael Ulff Larsen på mailadressen - mul@megafon.dk

Med emneoverskriften: ”Datamedarbejder”