Studentermedhjælper til content

  • Change
  • Odense, Danmark
  • 19 Jul, 2021
Studiejob Kommunikation & Media Salg & Marketing

Job beskrivelse

Har du en kreativ tankegang, og erfaring med at engagere følgere omkring bestemte emner og interesser på sociale medier?

Som studentermedhjælper til content er det dit medansvar at opretholde og udvikle et stærkt engagement omkring vores kunders brand og virksomhed på sociale medier. Du vil være ansvarlig for udvikling, drift og tilpasning af strategi på udvalgte kunders sociale medier, og sikre et stærkt sammenspil med betalte medier. Facebook bliver dit primære arbejdsområde, men du vil også komme til at løse opgaver på andre sociale medier.

Opgaver og ansvar

  • Drift af vores kunders sociale medier med udgangspunkt i defineret strategi.
  • Planlægning og eksekvering af indhold.
  • Udvikling og optimering via kontinuerlig sikring af tiltag, der driver trafik og konverterer.
  • Implementering af og opfølgning på nye projekter.
  • Sikring af højt engagement på kundernes sociale medier.
  • Løbende rapportering og evaluering af aktiviteter.

Den ideelle kandidat

  • Er en dygtig kommunikator, såvel mundtligt som skriftligt
  • Er analytisk og datadrevet i sin arbejdstilgang
  • Er erfaren bruger i Facebook Creator Studio samt Facebook Business Manager og Google Analytics.
  • Har erfaring med indholdsproduktion.
  • Har erfaring med planlægning og eksekvering af indhold.
  • Motiveres af KPI’er baseret på engagement og rækkevidde i samspil med andre indsatser.

Du stræber altid efter at levere den bedste service til kunder og nyder at samarbejde, både i eget team og sammen med kunder. Du har en naturlig interesse for sociale medier, og er i stand til at byde ind med input til, hvorledes vi bedst løser vores opgaver i fællesskab. Ikke mindst er du en god kollega og klar til at bidrage til et stærkt arbejdsmiljø.

Du er god til at planlægge, sikre god struktur og bevare overblikket, når det går stærkt. Du følger op og tager selvstændigt ejerskab på opgaven. Du er proaktiv og opsøgende, og du er ikke bange for at tage fat, hvor det er nødvendigt for at nå i mål. Du er en dygtig kommunikator i både skrift og tale på dansk og engelsk. Du formår at bruge disse evner til at skabe et godt samarbejde, fordi du kender værdien af en gensidig, positiv dialog med det fælles mål for øje.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende job med gode muligheder for indflydelse.
  • Store, personlige udviklingsmuligheder.
  • Gode kolleger i et professionelt miljø, hvor der er højt til loftet.
  • Løn efter kvalifikationer
  • Ordentlige ansættelsesforhold.

Send din ansøgning til kontakt@change.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du skrive til os eller ringe på tlf. 70 60 55 61.

Opstart ultimo juli. Samtaler afholdes løbende.

Du kan læse mere om os her.