Kundesupporter, op til 16 timer pr. uge

  • NaviBlind ApS
  • Rødovre, Danmark
  • 12 Okt, 2021
Studiejob Handel & Service

Job beskrivelse

Vil du være med til at give blinde og svagsynede mennesker et smil på læben i deres hverdag og gøre en forskel?

Vi tilbyder en stilling med fleksible timer, og hvor mange af arbejdstimerne kan foregå hjemmefra. Derudover vil du have mulighed for at indgå i et team bestående af 2-4 andre unge supportere.

Som kundesupporter vil du modtage opkald fra brugere af hjælpemidlet NaviBlind. Kunderne vil typisk være støt på en forhindring, når de er ude at gå, og vil have brug for assistance til at komme udenom forhindringen. Du vil gennem en videosamtale sikre, at kunderne kommer sikkert udenom forhindringen og videre på deres rute.

Når du ikke modtager supportopkald fra kunder vil du have mulighed for at udføre planlægningen af nye ruter til kunder. Du vil modtage træning af NaviBlinds personale i hvordan man planlægger ruter for blinde og svagsynede mennesker.

Hvem vi søger:

  • Du holder sabbatår eller er studerende
  • Du søger et job med mening og fleksible timer
  • Dansk er dit modersmål. Andre sprog er et plus
  • Du er tålmodig og servicemindet
  • Du er hjælpsom over for dine kolleger

Derfor er det lidt sjovere at være kundesupporter hos NaviBlind

  • Mulighed for at gøre en forskel, og gå hjem fra arbejde med god karma
  • Uformelt arbejdsmiljø med plads til humor
  • Fleksible timer
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra det meste af tiden
  • 110 kr. i timen
  • Op til 16 timer pr. uge, med vagter på mellem 2 og 6 timer.
  • Arbejdstiden er mandag til søndag kl. 7:00-19:00

Du vil have mulighed for at tilpasse din vagtplan ugentligt, dog med henblik på, at vi altid skal få vagtplanen til at gå op.

Vil du med på holdet?

Så send os dit CV og en motiveret ansøgning til os! Du er også velkommen til at sende en 30 sekunders video, hvor du introducerer dig selv.

Da vi afholder samtaler med kvalificerede kandidater løbende, vil vi gerne modtage din ansøgning allerede i dag. Vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsforløbet inden ansøgningsfristens udløb, hvis vi har fundet de bedste kandidater.

Du vil som oftest modtage en mail med ønsket om at du gennemfører en test inden en evt. personlig samtale.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Ansøgninger sendes til jonathan@naviblind.com