Studentermedhjælper

  • Videnskab.dk
  • Valby, København, Danmark
  • 12 Okt, 2021
Studiejob Kommunikation & Media

Job beskrivelse

Ser du værdien i at gøre forskning relevant for den brede befolkning? Og vil du prøve kræfter med administration og kommunikation omkring en videnskabsfestival? 

I så fald er det måske dig, vi skal have med ombord.  

Videnskab.dk er Danmarks største videnskabsmedie, der dækker alt fra kønsidentitet til kvantecomputere i øjenhøjde med målgruppen og med høj troværdighed.

I Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling arbejder vi med flere projekter og aktiviteter, heriblandt podcast, video, events, kurser i forskningsformidling og meget mere. Ambitionen er at arbejde med formidling af videnskab på nye og interessante måder, altid forankret i forskning på området.

Som studentermedhjælper i Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling kommer du primært til at arbejde med at administrere foredragsordningen Bestil en Forsker under videnskabsfestivalen Forskningens Døgn, der foregår hvert år i slutningen af april. 

Hvert år tilmelder omkring 300 forskere sig ordningen, og vi modtager over 600 bestillinger på foredrag fra alt fra skoler til fængsler. Du skal hjælpe til med at få dette til at køre, så den danske befolkning kan få et gratis besøg af en forsker.

Om jobbet

Dine primære opgaver kommer til at bestå af:

  • At bistå forskere i tilmelding, besvarelse af spørgsmål via mail og telefon
  • Besvare brugere af ordningen via mail og telefon
  • Samarbejde med ph.d.-skoler, kommunikationsafdelinger og universiteter
  • Markedsføring af ordningen til potentielt interesserede
  • Kommunikation via sociale medier, mail, telefon
  • Tekstredigering
  • Udarbejdelse af artikler til Videnskab.dk 

Udover administration af Bestil en Forsker bliver dine opgaver bl.a.:

  • Udarbejdelse af simpelt grafisk materiale til kommunikation
  • Planlægning af begivenheder og hjælp under disse
  • Idéudvikling af Bestil en Forsker og Forskningens Døgn
  • Kommunikation med Uddannelses- og Forskningsministeriet
  • Udarbejde evalueringer, herunder dataindsamling og analyse

Om dig

Vi ser gerne, at du

  • har minimum to år tilbage af dine studier 
  • er sprogligt stærk - både mundtligt og skriftligt
  • har en basal forståelse for Excel og evalueringer
  • kan arbejde selvstændigt og holde mange bolde i luften

Fordel, men ikke et krav: Kendskab til Photoshop, Illustrator, CMS-systemer. 

Praktisk

Videnskab.dk holder til i Valby i et gammelt fabrikskompleks med mange andre kreative virksomheder - tæt på Ny Ellebjerg Station og i cykelafstand til Rådhuspladsen. Nogle opgaver vil kunne løses hjemmefra, mens andre kræver fysisk tilstedeværelse. 

Jobbet er lønnet efter statens overenskomst med HK for studentermedhjælpere.

Arbejdstiden kan variere og planlægges efter dit skema, men vil typisk ligge på 10-15 timer om ugen i almindelig arbejdstid. 

Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater, og vi opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst mulig. Hvis du ønsker at søge stillingen bedes du sende dit cv, en kort ansøgning og eventuelt eksempler på tidligere relevant arbejde til projektleder Mads Koldsø Lukassen på mkl@videnskab.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du også skrive hertil eller til vores nuværende studentermedhjælper Kristian Jensen på kje@videnskab.dk.