Julehjælpen søger frivillige til Julehjælpens hjerte

  • Julehjælpen.dk
  • Intet fast arbejdssted
  • 19 Sep, 2022
Frivillig Kontor & Administration

Job beskrivelse

Julehjælpen søger frivillige der har hjertet på rette sted, og som har nogle ugentlige timer til rådighed i højsæsonen, til at hjælpe værdigt trængende familier i hele Danmark.

Introduktion til rollen

Hvis du brænder for at hjælpe andre i en frivillig rolle, hvor alt arbejde foregår hjemmefra, så er dette noget for dig. Julleteamet består af ca. 40 frivillige og 2 teamledere, og beskrives som Julehjælpens hjerte.

Du skal være IT-fortrolig og lærenem, da Julehjælpens arbejde foregår i vores it-system ”Julle”. Vi har brug for frivillige, vi hurtigt kan lære op og sætte i gang med at løse opgaver i vores IT-systemer.

Igennem systemet behandler teamet både ansøgninger til julehjælp og donationer. 

Primære arbejdsopgaver:

  • Behandling og godkendelser af Julehjælpens ansøgere og donationer

Din profil:

Rollen kræver at du er selvdisciplineret da alt arbejde foregår hjemmefra, hvor du med en fleksibel og engageret tilgang også er indstillet på, at der kan opstå travlhed. Da du skal indgå i et team hvor vi til tider løber stærkt - men gør sammen, er det derfor vigtigt for os, at du besidder gode samarbejdsevner og samtidig evner at tage ansvar og have et drive for opgaverne.

Derudover er det en forventning at du: 

  • Har mulighed for at stå til rådighed 4 timer ugentligt i højsæsonen (oktober-december)

  • Behersker flydende dansk, i både skrift og tale.

  • Er godt fortrolig med IT - Excel, Gmail m.v.

  • Julehjælpen.dk er en forening, hvor vi desuden forventer, at man som frivillig melder sig ind i Julehjælpen med et årligt bidrag på 200 kr., som ubeskåret går til de aktiviteter Julehjælpen afholder i løbet af året.

Interesseret?

Har du kompetencerne og ikke mindst lysten til at få det til at lykkes, så send os en ansøgning.

Om Julehjælpen.dk

Hos Julehjælpen formidler vi med stor glæde kontakt mellem donorer og værdigt trængende familier i hele Danmark.

Man kan via Julehjælpen donere eller ansøge om hjælp i form af legetøj, tøj, gavekort m.m. fra private samt virksomheder.

De frivillige bag Julehjælpen er ikke i direkte kontakt med donationerne.

Du bliver en del af en stor nonprofitorganisation, som har frivillige, der yder deres bedste, fordi - Alle børn fortjener en god jul.

Du kan læse mere om os her