Studentermedhjælper til IT -Service

  • AP Pension
  • København, Danmark
  • 06 Feb, 2020
Studiejob IT & Teknik

Job beskrivelse

Kunne du tænke dig et studierelevant arbejde inden for IT i forsikrings- og pensionsbranchen? Og kunne du tænke dig at få styrket dine praktiske færdigheder inden for adgangsstyring, governance og compliance? Så er et job som studentermedhjælper i IT i AP Pension måske noget for dig.

AP Pension er Danmarks fjerde største kommercielle pensionsselskab med hovedkontor på Østerbro. I AP Pension tilbyder vi pensions- og forsikringsprodukter til hele livet.

Om stillingen:

Vi søger en ny studentermedhjælper, på en foreløbig tidsbegrænset stilling, men med mulighed for forlængelse eller fastansættelse.

Du vil skulle indgå i et arbejde omkring vores Identity and Access Management system, hvor vi arbejder på at implementere nogle forbedringer til at understøtte behov fra vores forretning og til at sikre yderligere udbredelse af systemet.

Opgaverne vil kræve tæt dialog med systemejere i forretningen, med tekniske ressourcer der forstår adgangsstyringen i applikationerne og med ledelsen i IT-service, herunder også it-sikkerhedsfunktionen.

Du skal brænde for både de tekniske aspekter i styring af rettigheder, men også have interesse for de lovgivningsmæssige aspekter i at sikre korrekt adgang til rette personer på et givent tidspunkt, og til en given applikation og data.

Du vil i arbejdet således skulle bruge gode analytiske færdigheder og interesse i at opbygge forretningsforståelse inden for den finansielle sektor, herunder særligt i forhold til adgangsstyring.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Mulighed for at blive en del af en dynamisk virksomhed, som undergår konstant forandring

  • En stejl læringskurve

  • Et stort ansvar fra starten

  • En unik mulighed for at få et indblik i pensionsbranchen

  • At blive en del af en sund og positiv virksomhedskultur.

Vi forventer, at du

  • er i gang med en videregående universitetsuddannelse inden for IT, evt. suppleret med juridiske valgfag

  • har solid erfaring med Excel

  • besidder grundlæggende analytiske færdigheder

  • er selvdreven med drive til at skabe dialog med forretningen

  • har interesse for den finansielle sektor

  • har opnået gode akademiske resultater

  • som minimum har gennemført første år af bacheloren og har 2 år eller mere tilbage af din uddannelse.

  • er pligtopfyldende og pålidelig

  • er tryg ved en hverdag med uforudsigelige arbejdsopgaver

  • kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en travl hverdag

  • kan have flere bolde i luften på én gang.

Stillingen er indtil videre begrænset til 6 måneder. Vi forestiller os, at du kan arbejde gennemsnitligt ca. 15 timer om ugen og herudover kan lægge ekstra timer i perioder, hvor det måtte kræves. Omvendt er vi fleksible med hensyn til arbejdstider under eksamensperioder.