Er du vores nye studentermedhjælper til vores revisionsafdeling?

  • PwC
  • Aarhus, Danmark
  • 06 Feb, 2020
Studiejob Økonomi & Finans

Job beskrivelse

Line of Service

Assurance

Industry/Sector

Not Applicable

Specialism

Assurance

Management Level

Intern/Trainee

Job Description & Summary

Indgå i et dynamisk team hvor faglig og personlig udvikling er i fokus

Jobbet

Du vil som studentermedhjælper få muligheden for, at få foden indenfor i en ledende global revisions- og rådgivningsvirksomhed, hvor dine arbejdsopgaver vil udvikle sig i takt med, at du færdiggør cand.merc.aud.-studiet, opbygger dine kompetencer og sideløbende får praktisk erfaring. Dine primære arbejdsopgaver vil være erklæringsopgaver, herunder revision af projektregnskaber, assistance på revisionsopgaver, herunder deltagelse i revisionsarbejde hos kunder. Dit arbejde udføres på vores kontor i Aarhus samt hos vores kunder når relevant. Du vil have gode muligheder for fleksible arbejdstider, således at du fortsat kan prioritere dit studie og faglig fordybelse højt.

Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende studiejob, hvor antal arbejdstimer vil variere ugentligt og kan tilpasses dine studier og ønsker. Typisk vil arbejdsomfanget ligge på ca. 10 – 15 timer pr. uge i gennemsnit. I perioder med større skriftlige opgaver aftales arbejdstiden individuelt. For at give dig den bedst mulige start, vil du som en naturlig del af din opstart indgå i et mindre oplæringsforløb.

Bliv en del af Assurance

Du vil blive en del af en kultur, hvor man gennem fællesskab og samarbejde når længst. Vi er den daglige sparringspartner for vores kunder og tænker altid i løsninger frem for udfordringer. Du kommer ligeledes til at indgå i et dynamisk team, som betjener et bredt spænd af virksomheder og kunder, som omfatter alt fra de absolut største danske og internationale koncerner til små og hovedaktionærejede virksomheder. I PwC er vi gode til at dyrke fællesskabet både på og uden for arbejdspladsen. Vi udvikler os sammen og fejrer vores succeser.

Dine kvalifikationer

  • Du er 3. års studerende på HA (almen, jur og lign.), og agter at påbegynde cand.merc.aud. efter endt bachelor
  • Du er moden og fagligt ambitiøs
  • Du er stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation på såvel dansk og engelsk
  • Du skal være i stand til at indgå i serviceorienteret dialog med kunderne
  • Du har gode sociale kompetencer, og er en god kollega med godt humør, evne og viljen til at samarbejde

Desuden er det en fordel, hvis du:

· Er vant at have flere bolde i luften

· Kan arbejde selvstændigt, men ikke er bange for at spørge om hjælp

· Har kendskab til Excel, bogføring og/eller controlling

Brænder du for at gøre en forskel?

Det er vores engagerede medarbejdere og partnere, der gør PwC til PwC. Sammen med Danmarks førende virksomheder, ejerledere og offentlige institutioner arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Det er vigtigt for os at skabe de mest udviklende og fleksible rammer for alle, der gør karriere hos os, lige fra vores dygtige studentermedhjælpere til de erfarne partnere. Brænder du ligesom os for at gøre en forskel? Og har du et godt hoved, et stort hjerte og et bredt smil, så kan PwC være det rette sted for dig.

Sådan ansøger du

Du ansøger ved at uploade din ansøgning, cv og eksamensbeviser (HHX/ STX/ HTX samt bachelor karakterer)

Ansøgningsfrist: 21. februar 2020. Vi holder løbende samtaler.

Tiltrædelse : 1. oktober 2020

Arbejdssted : Aarhus

Hjemmeside : www.pwc.dk/karriere

Yderligere oplysninger : Er du interesseret i, at høre mere om stillingen? Så er du velkommen til at kontakte Rune Kjeldsen på + 45 24945641 eller Christian Roding på + 45 23732122

Education (if blank, degree and/or field of study not specified)

Degrees/Field of Study required:

Degrees/Field of Study preferred:

Certifications (if blank, certifications not specified)

Desired Languages (If blank, desired languages not specified)

Travel Requirements

Not Specified

Available for Work Visa Sponsorship?

No

Government Clearance Required?

No

Job Posting End Date