Bliv mentor for de nye studerende på Datalogisk Institut 2020/21

  • Københavns Universitet
  • Frederiksberg, Danmark
  • 07 Feb, 2020
Studiejob Undervisning & Forskning

Job beskrivelse

Datalogisk Institut søger 14 engagerede studerende til at være mentorer for de nye studerende på DIKUs tre bacheloruddannelser i Datalogi, Datalogi-økonomi og Machine learning og datavidenskab fra foråret 2020 til og med blok 4 2021. Stillingerne er med start pr. 4. maj 2020. Stillingerne er tidsubegrænsede, dog med forbehold for indskrivning som studerende på en videregående uddannelse.

Dine arbejdsopgaver som mentor
Som mentor skal du hjælpe de studerende, som starter på Datalogisk Institut i sommeren 2020 med at komme godt i gang på deres uddannelsen, både fagligt og socialt. Som mentor skal du:

  • Deltage i to uddannelsesdage for mentorer på Datalogisk Institut (i juni og august).
  • Deltage i to Aktørmøder med alle involverede i første studieår (uge 34 og 5).
  • Planlægge og gennemføre den studie-faglige del af tre campusdage i uge 35 i samarbejde med rusvejlederne og resten af studiestartsaktørerne. Planlægningen finder sted i foråret 2020.
  • Danne studiegrupper ved studiestart og følge op på studiegrupperne i løbet af studieåret.
  • Planlægge og afvikle de praktiske dele af studiecaféer én gang om ugen i blok 1-2, og ca. hver anden uge i blok 3-4.
  • Planlægge og afholde temamøder et par gange om året med forskelligt fagligt indhold.
  • Planlægge og afholde enkelte sociale arrangementer for mentorhold.
  • Holde tæt kontakt til de nye studerende og følge op på, hvordan de har det og om deres studieaktiviteter forløber planmæssigt.
  • Deltage i løbende koordineringsmøder med de andre mentorer, førsteårsundervisere, rusvejledere, studiestartskoordinator og SCIENCE Studie- og karrierevejledning.
  • Evaluere mentorforløbet samt overlevere arbejdsprocedurer til næste års mentorer.

Èn mentor vil få rollen som Mentorformand, hvis opgaver særligt vil være at:

  • Deltage i i SIP-udvalget (studieintroduktionsprogram).
  • Være med til at danne mentorhold.
  • Have overblik og koordinere mentoropgaverne i campusdagene.
  • Være primær kontaktperson og talsmand for mentorerne i samarbejdet med studiestartsaktørerne og rusvejlederne.

Forventninger til dig

  • Du er fagligt dygtig.
  • Du er empatisk og har lyst til at engagere dig i de nye studerende.
  • Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og god til at planlægge din tid.
  • Du skal have lyst til at indgå i et samarbejde med DIKU og SCIENCE Studie- og karrierevejledning om at skabe bedre kultur og forudsætninger for at være fuldtidsstuderende.
  • Du har indsigt i uddannelsernes struktur og faglige indhold, især det 1. studieår.

Det er et krav for ansættelse, at du er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelse. Studerende fra Datalogisk Institut vil blive foretrukket.

Det kan være en fordel for arbejdet som mentor, hvis du er engageret i studierelevante aktiviteter fx ansat som instruktor, medlem af faglige, sociale eller studenterpolitiske foreninger og råd, studenternetværk eller forskningsprojekter.

Datalogisk Institut ønsker at ansætte en divers gruppe af mentorer som de nye studerende kan spejle sig i. Instituttet opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Løn og ansættelsesforhold
Det konkrete timeltal for ansættelsen aftales nærmere med instituttet. Du kan forvente, at der lægger flest arbejdsopgaver i studiestarten i august og blok 1-2. Du skal forvente, at der kan være arbejde op til og i eksamensuger og mellemuger.

Indplacering sker som studenterstudievejleder, og løn og arbejdsvilkår er efter gældende aftale indgået mellem Finansministeriet, Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af danske Lægestuderende (SUL). Indplacering og aflønning sker som studenterstudievejleder. Timelønnen er på 195,75 kr (oktober 2019-niveau).

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "" nederst i opslaget) senest 15. marts 2020.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 13.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Karakteroversigt
  • Bevis på indskrivning på videregående uddannelse (KUnet – Selvbetjening – Udskrifter)

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til fuldmægtig Trine Brøndt Nielsen på telefon: 24 48 03 38/mail: trine.nielsen@di.ku.dk eller Marie Brogaard på telefon: 35 32 82 46/mail: mbr@science.ku.dk

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/


Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info

Ansøgningsfrist: 15-03-2020
Ansættelsesdato: 04-05-2020
Arbejdstid: Deltid
Afdeling/Sted: Datalogisk Institut