Børns Vilkår søger en studentermedhjælper til vores frivillige underviserkorps

  • Borns Vilkar
  • Aarhus, Danmark
  • 07 Feb, 2020
Studiejob Kontor & Administration

Job beskrivelse

Børns Vilkår arbejder for at fremme børn og unges trivsel og forebygge svigt af børn og unge i Danmark. Hvert år afholder vi derfor mere end 350 workshops og oplæg for børn, unge og forældre for at styrke deres viden og handlekompetence i forhold til at opbygge og understøtte positive børnefællesskaber, sikre børn og unges rettigheder og at kunne handle i forhold til krænkelser af børn og unges rettigheder. Den indsats varetages af vores frivillige underviserkorps, som både tæller elev- og forældreundervisere.

Til frivilligkorpset søger vi en studentermedhjælper til dels kommunikations- og administrative opgaver i forbindelse med rekruttering og onboarding af frivillige undervisere, samt at afholde og være back-up på workshops til folkeskoler og ungdomsuddannelser samt varetage uddannelse, oplæring, feedback og løbende opkvalificering af underviserkorpset.

Opgaverne, som studentermedhjælper, vil være:
  • Koordinering og administrative opgaver ifm. onboarding og drift af det frivillige underviserkorps
  • At tilrettelægge og afholde undervisning for de nye frivillige i vores forskellige workshops
  • Afholde observations- og oplæringsworkshops, hvis der ikke er erfarne frivillige til opgaven
  • Afholde workshops efter behov

Vi søger dig, der:
  • har flair for koordinering og er god til at skabe overblik
  • har erfaring med at formidle til børn, unge og/eller forældre
  • har erfaring med at facilitere workshops og holde oplæg i folkeskolen
  • har erfaring med frivilligledelse og uddannelsesaktiviteter
  • kan arbejde ca. 15 timer om ugen

Vi lægger vægt på din erfaring med ledelse af frivillige, dine koordineringsevner samt erfaring med undervisning og formidling. Vi har allerede en studentermedhjælper, som du vil få et tæt samarbejde med.

Arbejdstiden vil være fordelt på både dags- og aftentimer. Koordinering og planlægning af arbejdet vil typisk foregå i dagtimerne, mens uddannelse og oplæring af de frivillige vil foregå både aften og weekend.

Vi tilbyder dig oplæring inden for Børns Vilkårs børnesyn, undervisningsprincipper og selvfølgelig i de konkrete workshops. Derudover vil stillingen indebære planlægning og deltagelse i frivilligmøder, der afholdes 1. tirsdag i måneden, hvor der både er et socialt og et fagligt element.

Du skal kunne observere vores uddannelsesforløb for nye undervisere og deltage i uddannelsesdage. Datoer er d. 3., 17., 21. og 31. marts i eftermiddags- og aftentimer.

Ansøg stillingen via link senest den 23. februar 2020. Samtaler holdes den 24. februar i dagtimerne. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelseskonsulent Maria Bergmann Nielsen i Århus på mbn@bornsvilkar.dk.

Ansøgningsfrist:
23. februar 2020
Kontaktperson:
Maria Bergmann Nielsen
Lokation:
Frederiksgade 79
8000 Aarhus C