Studentermedhjælper med sans for modellering

  • Banedanmark
  • Hovedstaden, Danmark
  • 10 Feb, 2020
Studiejob IT & Teknik

Job beskrivelse

Har du lyst til at arbejde med Machine Learning, og brænder du for at hjælpe med at gøre hverdagen nemmere for dine kolleger?

Som studentermedhjælper i Trafik, Forretningsudvikling bliver du en del af et team på 30 medarbejdere, som består bl.a. af analytikere, projektledere og sekretærer, der varetager ledelsessupport og strategiske projekter. Forretningsudvikling har fokus på at højne de forretningsudviklingsmæssige og analytiske kompetencer i Trafik for at styrke områdets bidrag i Banedanmarks samlede værdikæde. Området har desuden fokus på de strategiske indsatsområder og implementering af de tværorganisatoriske forandringsprocesser, der følger af Signalprogrammet.

Et af vores store fokusområder er digitalisering og øget brug af digitale værktøjer i dagligdagen. Vi udvikler Machine Learning modeller til prognosticering af punktlighed, som hjælper os med at identificere de faktorer og forhold, der har væsentlig indflydelse på punktlighed.

Prognosticering af punktlighed med brug af Machine Learning

Du samarbejder med, og hjælpe dine kolleger, i et specialiseret team af data scientists, med at drifte og videreudvikle Banedanmarks Machine Learning model til prognosticering af punktlighed på Fjern- og Regionalbanen og på S-banen. Du er endvidere med til at indsamle modeldata, hjælpe med databehandling samt udarbejde præsentationsmaterialer til interessenter rundt om i hele organisationen. Derudover skal du bistå teamet med praktiske opgaver.

Selvstændig bachelorstuderende med sans for modellering

Vi forestiller os, at du er i gang med din bachelor indenfor datalogi, matematisk modellering eller lignende. Du har interesse for AI og Machine Learning, og du har stor forståelse for dataanalyse og modellering af komplicerede sammenhænge. Da vi primært arbejder i Python er det en fordel, at du kan bruge gængse pakker til dataanalyse, som Numpy og Pandas. Har du samtidig kendskab til Jupyter Notebooks, Azure-platformen, virtuelle miljøer og versioneringsværktøjet Git, og erfaring med at sætte dig ind i komplekse kodebaser, er dette en fordel.

Som person er du nysgerrig, du vil gerne udvikle nyt og synes, at området med AI og de muligheder det giver, er spændende. At arbejde analytisk falder dig naturligt. Desuden er du god til at samarbejde, da du skal understøtte dine kolleger i deres arbejde.

Som studenterhjælp er din arbejdstid ca. 15 timer ugentlig med mulighed for fleksibilitet i forbindelse med dine eksamensperioder. Vi vægter et stort engagement højt samt at du er fleksibel i perioder med et ekstra stort arbejdspres.

Løn
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen følger lønnen for HK-studerende, som er kr. 125,37 i timen.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Du bedes vedlægge dokumentation på, at du er indskrevet på en videregående uddannelse. Denne dokumentation er et krav for at kunne blive ansat i stillingen. Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Data scientist Andreas Bøgebjerg Dam på telefonnr. 2015 5554.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.