Studentermedhjælper til Center for Kundeservice i Københavns Ejendomme og Indkøb

  • Københavns Kommune
  • København, Danmark
  • 12 Feb, 2020
Studiejob Kontor & Administration

Job beskrivelse

Har du lyst til at prøve kræfter med alsidige og spændende opgaver inden for databehandling og udviklingsprojekter? Vil du være med til at skabe en effektiv og kundeorienteret drift og vedligehold af Københavns Kommunes bygninger? Ønsker du erfaring med at lave ledelsesinformation i en politisk styret organisation, og trives du med at strukturere og visualisere data? Så er du måske vores nye student i Center for Kundeservice.

Om stillingen
Som studentermedhjælper i Center for Kundeservice vil du arbejde tæt sammen med vores kundeservicekonsulent, som understøtter hele Københavns Ejendomme og indkøb med at udvikle organisationen indenfor kundeservice. Du vil få ansvaret for en fast opgaveportefølje, og derudover vil du blive inddraget i løsningen af opgaver i Center for Kundeservice og på tværs af Københavns Ejendomme og Indkøb.

Opgaverne vil have varierende karakter, men du kan forvente, at de vil ligge indenfor følgende områder:

  • Udvikling, opdatering og vedligehold af dynamiske ledelsesrapporter i PowerBI
  • Gennemførsel af kundetilfredshedsundersøgelser
  • Understøttelse af ledelsen med diverse analyser
  • Tovholder for hele centerets KPI’er, herunder forberedelse af materiale til månedlige cheftavlemøder
  • Diverse ad hoc-opgaver i kontoret inden for udviklingsprojekter, indsatsområder og analyser

Som udgangspunkt vil din arbejdstid være 15 timer om ugen, og med mulighed for fleksibilitet. Omfanget af arbejdet vil variere i perioder, og vi vil selvfølgelig tage hensyn til dine eksamener.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med eller interesse for at arbejde med datavisualisering, Business Intelligence og ledelsesinformation
  • er fagligt ambitiøs og tager ansvar for at løse dine opgaver
  • kender programmet Microsoft PowerBI, eller at du er indstillet på at lære det
  • sætter en ære i at overholde dine deadlines
  • er vant til at bearbejde data i Excel

Vi forestiller os, at du:

  • er serviceminded og fleksibel og hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver
  • kan formidle dit arbejde i klar tale og skrift
  • er en god kollega, der bidrager med kvalitet og humor både i faglige og sociale sammenhænge
  • har en relevant akademisk studiebaggrund, hvor statistik og dataanalyse er kernefaglighed
  • har gennemført de første par år af din bachelor, eller at du er begyndt på kandidatdelen

Vi tilbyder

Udover de spændende arbejdsopgaver tilbyder vi dig et job med:

  • stort ansvar og mulighed for at påvirke, hvordan du løser dine opgaver
  • gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og god balance mellem arbejdsliv og studieliv
  • mulighed for at deltage i faglige netværk om Business Intelligence i Københavns Kommune
  • gode kollegaer og socialt sammenhold

Om kontoret
Center for Kundeservice i Københavns Ejendomme og Indkøb består af 40 engagerede og selvstændige medarbejdere, som arbejder med drift og vedligehold af kommunens bygningsmasse. Centret er også ansvarlig for at implementere en servicestrategi på tværs af Københavns Ejendomme og Indkøb – med særligt fokus på tværfagligt samarbejde og gode kunderelationer. Vi er et center med mange udviklingsprojekter i støbeskeen, så der er rig mulighed for at tage ansvar og prøve kræfter med opgaver i relation til både den daglige drift og udviklingsprojekter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Som student i Center for Kundeservice vil du referere til enhedschefen men du vil koordinere dine daglige opgaver med kundeservicekonsulenten. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse den 16. marts 2020 eller snarest muligt. Arbejdspladsen er på Borups Alle, 2400 København NV, ved siden af Fuglebakken St.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte kundeservicekonsulent Stig Nilsson,med spørgsmål på 4043 9541.

Søg via nedenstående link senest fredag den 28. februar 2020
Vi forventer at afholde samtaler i uge 10 eller 11.

Københavns Ejendomme og Indkøb
Københavns Ejendomme og Indkøb har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje og for, at vi køber effektivt ind i kommunen. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Ligesom vi understøtter kommunens samlede indkøb på ca. 6,5 mia. kr. årligt. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold og en professionel indkøbsorganisering frigør vi ressourcer til, at vores 45.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.