Handelselev med interesse for kundeservice

  • Ofir A/S
  • Gladsaxe Møllevej 28, Søborg, Danmark
  • 13 Feb, 2020
Elevplads Handel & Service

Job beskrivelse

Vil du starte din karriere et sted, hvor du hurtigt bliver en vigtig del af teamet? Har du mod og lyst til at sætte dit aftryk på en af Danmarks største jobportaler, som tør tænke og gå nye veje? Og kan du genkende dig selv i en organisation, hvor alle hjælper alle, og hvor der ikke er langt fra idé til eksekvering?

Grib chancen og bliv handelselev med speciale indenfor salg hos Ofir A/S - som leverer de bedste jobannonceringsprodukter til rekrutterende virksomheder i Danmark og i udlandet.

Selvom der selvfølgelig er størst fokus på at gøre dig til en dygtig kundesupporter, så vil din toårige uddannelse også være præget af alsidighed og andre spændende udfordringer end kundeservice og rådgivning. Vi er en del af en stor koncern med hovedsæde i Søborg, hvor du vil få din daglige gang.

Om din rolle

Du starter med at få en grundig oplæring i vores forskellige systemer og produkter, og lærer de enkelte afdelinger at kende. Du bliver en del af Sales, Partners & Customer Success, som også er den afdeling, der har kontakten med kunder og brugere. Du vil få en spændende og alsidig hverdag og uddannelse, hvor fokus på gode kunde- og brugeroplevelser er det helt centrale i alt, hvad vi gør. Du møder vores kunder og brugere via telefon og på mail og chat, og du løser forskelligartede opgaver, som hjælper dem videre, hvad end de søger nye medarbejdere eller er på jagt efter drømmejobbet.

Dine kollegaer brænder alle for den gode kunde- og brugeroplevelse, og vi samarbejder omkring en professionel service. Gennem din uddannelse får du spændende opgaver samt gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Hvordan din dag ser ud

Din hverdag hos Ofir.dk går ud på at supportere vores voksende salgsafdeling, tage imod henvendelser via telefon, mail og chat, både fra arbejdsgivere og jobsøgere. I kundecenteret opretter og publicerer vi også annoncer for vores kunder, og vi sørger for at de altid går herfra med en god oplevelse. I din hverdag er du også i tæt dialog med både vores marketing- og udviklingsafdeling, hvilket gør, at der altid er noget nyt at lære. Så drives du af dialog med mange forskellige mennesker og god kundeservice, plus en arbejdsplads hvor det er sjovt at møde ind, så er vi virksomheden for dig. Mød nogle af vores nuværende elever og hør om deres elevforløb hos Ofir.dk :-)

Om vores kommende stjerne (ja, det er dig!)

Du har gennemført en HHX eller EUD. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har en drøm om at arbejde med rådgivning og support, samt yde en sublim service
  • Trives med at være udadvendt da du vil få en bred kontakt til både kunder og kolleger
  • Har lyst til at tage initiativ og handle selvstændigt, men at du samtidig er en teamplayer med gode samarbejdsevner
  • Er fleksibel og formår at prioritere dine opgaver i en dynamisk afdeling, hvor det ofte går stærkt
  • Kommunikerer klart i både skrift og tale på dansk og gerne på engelsk

Om os – hvad kan vi tilbyde vores kommende stjerne?

Vi er et team af 25 dedikerede og dygtige medarbejdere, som elsker at fejre vores succeser og have det sjovt sammen. Vi har en lækker kantineordning fra Meyers og en god sundheds- og pensionsordning, og så ligger vi godt ift. både offentlig og privat transport med parkeringspladser til alle medarbejdere.

Vi kan også tilbyde motionsrum med moderne træningsudstyr, personalerum med bordfodbold og bordtennis samt sjove fester og teamture ( klik her og se lidt fra en af de seneste). Og så skal det da også nævnes, at vi er Great Place To Work-certificerede i 2019 med meget fine resultater.

Hvad nu?

Har du spørgsmål til stillingen, så giv Pam Singh et kald/sms på 50 81 83 04 eller send en mail på psi@ofirjob.dk

Send din ansøgning med en beskrivelse af dig selv og hvorfor vi skal vælge at se netop dig til en samtale. Hvis du er rigtig frisk fortæller du lidt om dig selv eller om den fedeste oplevelse du har haft på din seneste uddannelse! Så længe annoncen er online, har du en chance, men send hellere din ansøgning i dag end i morgen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgning sendes via funktionen ”Send ansøgning”.

Vi gennemgår ansøgninger løbende, hvor vi indkalder til samtale. Tiltrædelse snarest muligt.

Se mere på vores awesome ansøgersites: https://elev.ofir.com og https://karriere.ofir.com

Ofir.dk er "Great Place To Work" certificeret i 2019

- og det gør os rigtig stolte :-)

Læs mere om Great Place To Work her