Studentermedhjælpere til kundecenter

  • EDC EDC-gruppen a/s
  • Frederiksberg, Danmark
  • 14 Feb, 2020
Studiejob Kontor & Administration

Job beskrivelse

Kunne du tænke dig et kundevendt studiejob i Danmarks største ejendomsmæglerkæde? Så er det måske dig vi mangler i vores nye kundecenter!

I EDC har vi i øjeblikket travlt med at implementere vores nye kundecenter, som skal servicere interesserede boligkøbere og -sælgere på telefon og chat. Til dette søger vi flere serviceorienterede studentermedhjælpere til ca. 15 timer om ugen. Der vil være en vis fleksibilitet ift. arbejdstid, med mulighed for flere eller færre timer i perioder, hvis ønsket. Der vil være mulighed for vagter i tidsrummet 8-22 fra mandag til søndag. Vi tilbyder en fordelagtig og fast løn, med tillæg i aften- og weekendtimer, løbende træning og oplæring, muligheden for at være et vigtigt led i EDC’s kundeoplevelse, samt en rolle i et dynamisk og ungt team.

Arbejdsopgaver:
Servicering af kundehenvendelser på telefon og chat
Koordinering mellem kunder og kollegaer
Diverse opgaver i forbindelse med en nystartet afdeling

Vi forventer, at du:
Er yderst serviceorienteret, høflig og velformuleret både mundtligt og skriftligt
Sætter en dyd i at sætte dig ind i kundernes ønsker og behov og føre en god og fortrolig dialog
Er en holdspiller, der overleverer gennemarbejdede sager og beskeder til dine kollegaer
Relativt hurtigt lærer at bruge og navigere i nye systemer – såsom sagssystemer
Det er en fordel med erfaring i ejendomsmæglerbranchen, men det er ikke et krav

En del af EDC

EDC er Danmarks største ejendomsmæglerkæde med butikker over hele landet og en stærk position i markedet. Edc.dk er Danmarks største boligsite og blandt de 10 mest besøgte hjemmesider i Danmark.

Du vil blive en del af EDC´s kædekontor placeret på Mynstersvej på Frederiksberg. Vi er ca. 80 medarbejdere fordelt på forskellige afdelinger bl.a. Kommunikation, Uddannelse, HR, Jura, Økonomi, Kommerciel, Transformation og Operational Service. Vi kan tilbyde gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en nystartet afdeling. Du får et spændende studiejob i en innovativ virksomhed med dygtige og hjælpsomme kollegaer.

Din ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning samt CV til Zitta Andersen på e-mailadressen za@edc.dk. I emnefeltet i mailen må du meget gerne skrive "Studentermedhjælper til EDC's Kundecenter". Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt og i overenstemmelse med den gældende persondataforordning.

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på EDC´s hjemmeside. Vi afholder løbende ansættelse, og nedtager stillingsopslaget fra vores hjemmeside, når stillingerne er besat.

EDC-gruppen a/s
Mynstersvej 5
1827 Frederiksberg C