Vi søger studerende til kommunikation – drivkraften bag vores fortællinger.
Er du skarp på formidling, nysgerrig af natur og klar til at tage ansvar for hele processen fra idé til færdigt content?
Vi søger en engageret studerende, som har lyst til at spille en central rolle i vores kommunikationsarbejde – i en organisation fyldt med mennesker, projekter og historier, der alle fortjener at blive fortalt.
I jobbet får du mulighed for både at udvikle dine kompetencer og samtidig sætte dit eget præg på vores kommunikationsindsats. Du kommer til at arbejde bredt med indhold til alle vores kanaler og bliver en vigtig medspiller i planlægningen af vores konferencer.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Producere content til vores platforme – med fokus på storytelling og målrettet B2B-kommunikation.
- Opsøge og skabe kundecases og interne historier, der kan styrke vores synlighed og give værdi til både kunder og samarbejdspartnere.
- Bidrage til planlægning og praktisk afvikling af større kundebesøg, hvor du arbejder tæt sammen med resten af teamet om at skabe professionelle og engagerende events.
- Implementere nyt logo og tilhørende måde at markedsføre produkter på.
- Introducere nyt forretningsområde.
Sidst men ikke mindst, så skal du håndtere både Danmark og Tyskland. Vi har så meget at fortælle fra vores kunder :-).
Vi ved ikke hvor mange timer jobbet kræver, men vi er fleksible. Jeg tror, at timeantallet ender gennemsnitsligt på 15-20 timer pr. uge. Og de fleste timer kan du arbejde hjemmefra, når det passer ind i studierne.
Hvis du er interesseret, så send en kort ansøgning til mig. Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at ringe på 4050 9530 eller skrive til mig på kth@dvienergi.com.
Opstart når rette vedkommende er fundet.
Del gerne opslaget.
MVH
Ken Thon
Direktør